Import og salg af kvalitetsvin fra Franken
Danmarks største udvalg af Frankenvine
Franken - eller Fränkisches Weinland - er et af de 13 tyske vindistrikter, og udgør den nordvestlige del af Bayern. Området er omtrent på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster til sammen. Som andre steder har der været dyrket vin i århundreder. Vinmarker og gårde er ofte gået i arv i generationer. I Franken er der ca. 4.000 større og mindre vinbønder med parceller med vinstokke. Omkring 950 af dem producerer selv vin og sælger den. Det samlede dyrkede areal svarer ca. til Tåsinges størrelse. Den karakteristiske buttede flaske Bocksbeutel er et af Frankens kendetegn. Vinmarkerne Vinstokkene vokser primært omkring floden Main på skråninger og terasser. Vinstokkene i Franken vokser oftest på krystallinsk urfjeld, muslingekalk og sandsten. Undergrunden og det milde klima (terroir) giver vinene en særlige karakter af mineralitet, frugt og aroma. Turist i Franken At være turist i Franken er en stor oplevelse. Der er masser af små idylliske landsbyer, næsten alle med et middelalderagtigt udtryk, og mange med en gammel bymur. I byerne er der indtil flere Weinguts, hvor det er muligt at komme ind og prøvesmage vinen og det lokale Gasthaus vil altid kunne servere god lokal vin til måltidet. Det vil de fleste weekender være muligt at finde en landsby med et arrangement omkring vin. Den største og mest kendte by i Franken er Würzburg og den er absolut et besøg værd, men det er ude på landet de store oplevelser venter. Der bor ca. 4,1 mio. mennesker i Franken på et areal på ca. 23.000 kvadratkilometer, som er lidt mere end halvdelen af Danmarks areal. Du kan kan finde flere informationer om Franken som vin- og rejseland hér http://en.franken-weinland.de/ og hér http://www.frankenwein-aktuell.de/Startseite.html Gute Reise! |
Vinfruens Vinkælder på Eggertsvej 23 har åbent efter aftale: Ring/SMS 4260 5700 eller mail: post@vinfruen.dk.
Alle bestillinger uanset størrelse leveres gratis i Svendborg by, Rantzausminde, Tåsinge og Thurø.
Vinfruen
V/Anette Jensen
Eggertsvej 23
5700 Svendborg
Cvr-nr. 36351454
Bank 5479-2104072
Kontakt:
Telefon 4260 5700
Mail post@vinfruen.dk
© Vinfruen